BMI er en meget populær rettesnor for vores vægt og sundhed, men desværre er dette en meget mangelfuld indikator. BMI er en gennemsnits betragtning og nok fordi BMI er den mest anvendte målemetode, når der skal måles for overvægt, er der de sidste mange år blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt BMI-tallet reelt afspejler vores fysiske tilstand i form af fedtprocent mv.
For nyligt har et forskerhold ved Michigan State University i USA, undersøgt mere end 400 studerende – både atleter og ikke fysisk aktive studerende – og resultaterne fra undersøgelsen viser, at i de fleste tilfælde blev de studerendes aktuelle fedtprocent ikke afspejlet i deres BMI-tal.
Det betyder altså, at et BMI-tal på ingen måde fortæller hele historien om din fedtprocent og sundhedstilstand.
Problemet er, at der hverken bliver taget højde for sundhed, alder, god eller dårlig fysik, en veludviklet muskulatur eller om dine processer i kroppen fungerer.
Ifølge undersøgelsen har mange atleter et meget højt BMI-tal, og vil derfor blive målt som overvægtige eller fede, men det skyldes ikke en høj fedtprocent, men derimod en veludviklet muskelmasse.
Hos Dit helbred bruger vi ikke BMI som nogen form for rettesnor. For os siger BMI udelukkende noget om forholdet mellem vægt og højde og absolut INTET andet. Vores indgangsvinkel er sundhed og en optimering af kroppen og dens processer og byggesten. Hvis du gennemgår et forløb hos os vil du opleve en mærkbar forandring på en lang række områder. Hvis du er overvægtig, vil din vægt naturligvis blive forandret som du sikkert ønsker, men vores indgangsvinkel er din sundhed – alle de andre fordele følger helt automatisk med, når vi begynder at tilgodese kroppens processer og hvad kroppen har brug for. Lidt ligesom når du fylder benzin og olie på din benzinbil, så kører den meget bedre 🙂
Når det er sagt, kan BMI være en øjenåbner for mange. Mange af os går rundt og ved udmærket, at vi måske er en lille smule overvægtige, men vi ved ikke helt hvor alvorligt det står til. En BMI beregning kan måske hjælpe med til at åbne vores øjne, fordi alle de andre signaler som kroppen giver os, har vi lært at ignorere eller vi tror bare, at sådan skal det jo nok være. “jeg er jo heller ikke helt ung mere”, eller hvilken argumentation vi har valgt at bruge for at forklare, at det klør på ryggen, vi er blevet overfølsomme for et eller andet, vi har skæld i håret, har brug for meget creme i ansigtet osv. osv. osv. Alle disse ting og meget mere er signaler fra kroppen og netop hvad vi bruger som indgangsvinkel i en behandling. med andre ord – du skal IKKE havde alle disse “problemer” – der er en årsag, som vi kan fjerne/behandle på den naturlige måde.
Nedenfor er BMI begrebet forklaret uddybende og ligeledes er betydningen af taljemål gennemgået, da de to mål tilsammen given en lille smule mere info om kroppen størrelse, men HUSK! Disse mål siger intet om din generelle sundhed og om din krops processer fungerer.
BMI
Din krops størrelse kan bedømmes ud fra et såkaldt BMI (Body Mass Index). BMI omtaler kroppens masse index, altså hvor tung du er i forhold til din højde. BMI værdier er delt op i grupper, som definerer undervægt, normalvægt og overvægt.
Forskning har vist, at mennesker med en vis krops størrelse lever længere og har lavere risiko for sygdom. Både mennesker med en meget lav eller meget høj krops størrelse har øget risiko for sygdom. Ønsker du at få kigget på om din krops processer fungerer optimalt, så bestil en organix test her hos os.
BMI klassificering:
Vægt | BMI | Sygdom og dødelighed |
Undervægt | Under 18,5 | Let forøget |
Normalvægt | 18,5 – 24,9 | Lav |
Overvægt | 25,0 – 29,9 | Let forøget |
Fedme grad I | 30,0 – 34,9 | Forøget |
Fedme grad II | 35,0 – 39,9 | Meget forøget |
Fedme grad III | Over 40 | Ekstremt forøget |
Du kan tjekke, om du har en sund vægt i forhold til din højde ved at bruge en BMI udregner eller ved selv at udregne dit BMI fra følgende formel:
BMI = vægt (kg) / højde2 (m).
Eksempel på udregning for en person der vejer 65 kg og er 1,75 m høj: 65 kg / (1,75 m x 1,75 m) = BMI 21,2.
Fremgangsmåde for udregning: Start med at gange din højde2: 1,75 x 1,75 = 3,0625. Divider din vægt med din højde2: 65 / 3,0625 = 21,2
Bemærk, at BMI ikke i sig selv er et endegyldigt resultat for, om din vægt er sund. BMI kan ikke differentiere mellem fedt og muskler. BMI tager udgangspunkt i at fedtmassen varierer, når vægten går op eller ned, mens muskelmassen er konstant.
Dersom du har et lavt BMI, antages at du har en normal muskelmasse, men en for lav fedtmasse. Modsat, dersom du har et højt BMI, formodes at du har en normal muskelmasse og en for høj fedtmasse.
Problemet med BMI opstår, når din muskelmasse er større end normalt. I nogle henseender kan BMI være højt som følge af en høj muskelmasse, ikke som følge af en stor fedtmasse. Man klassificeres som overvægtig, hvis BMI er over 25, uanset om det skyldes en stor muskelmasse eller en stor fedtmasse.
Med andre ord, vil meget muskuløse personer, få et højt BMI og klassificeres som overvægtig, selv om fedtmassen er normal. Er du meget muskuløs, kan du benytte dig af taljemål eller talje-hofte ratio til at vurdere, hvorvidt din vægt er sund til dig.
Taljemål
Taljemål er en anden måde at vurdere, hvorvidt din vægt er sund. Taljemålet fortæller noget om, hvor meget fedt du har omkring maven (abdominalt fedt) og er en god indikator for, hvor meget fedt du har på kroppen.
Er taljemålet højt, altså at man har meget abdominalt fedt, har man meget fedt på kroppen.
Forskning viser, at meget abdominalt fedt øger risikoen for en række livsstilssygdomme.
Er dit taljemål over 88 cm som kvinde eller over 102 som mand, vil vægttab være yderst gavnligt for kroppen og helbredet.
Klassificering af taljemål:
Taljemål mænd | Taljemål kvinder | Sygdom |
op til 94 cm | op til 80 cm | normal risiko |
95-102 cm | 81-88 cm | let øget risiko |
over 102 cm | over 88 cm | meget øget risiko |
Talje-hoftemål
Talje-hoftemål (også kaldet talje-hofteratio) kan også benyttes til at vurdere, hvorvidt din vægt er sund. Talje-hoftemål fortæller noget om, hvor stor dit taljeomkreds er i forhold til dit hofteomkreds. Et højt talje-hoftemål er forbundet med øget risiko for en række livstilsygdomme. Du har et højt talje-hoftemål, når du får en værdi på 1.0 eller derover som mand eller 0.85 eller derover som kvinde.
Du kan beregne dit talje-hoftemål ved at dividere dit taljemål med dit hoftemål.
Eksempel: taljemål på 105 cm og hoftemål på 98 cm, giver et talje-hoftemål på: 105/98 = 1,07.
Fedtprocent
Din fedtprocent kan måles ved hjælp af en række forskellige metoder. Metoderne er mere komplekse at udføre og vil kræve specielt udstyr. Dertil er der ikke fuldstændig enighed om, hverken i Denmark eller i resten af verden, hvor grænsen går for lav, normal, eller høj fedtprocent.
Måling af fedtprocent er mere vanskelig, samtidig med at det er vanskeligere at vurdere, hvorvidt din fedtprocent er sund eller ej.
Kilder
Aalborg Universitetshospital
Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital